De store snemængder i Aabenraa Kommune betyder, at det efterhånden er svært at finde plads til den ryddede sne - især på de mindre boligveje. På mange af de mindre boligveje i byerne bliver der derfor kun ryddet et spor, og det kan give problemer, når to biler skal passere hinanden.
Vejvæsenet vil i forbindelse med den kommende snerydning på kommunens lavest prioriterede veje - de såkaldte D-veje - forsøge at lave vigespor på nogle af de mindre og smalle boligveje, således at to biler kan passere hinanden.
Her kan du se et detaljeret kort over de forskellige vejkategorier i kommunen.












