Find en institutions hjemmeside


Container til uafhentet dagrenovation på genbrugspladsen

På grund af vejrliget er der stadig husstande, der ikke kan få afhentet dagrenovationen.

- Mange steder kan skraldemanden ikke nå frem på grund af sne og glatte veje, fortæller Inga Hagen Christensen fra Affald & Genbrug ved Aabenraa Forsyning.  

Derfor er der nu placeret en container til uafhentet dagrenovation på alle genbrugspladser og på mini-genbrugspladsen i Løjt. Her kan borgerne selv aflevere dagrenovation i åbningstiden, hvis man ikke vil have det stående derhjemme, indtil skraldebilen igen kan komme frem.

Det er naturligvis nødvendigt at dagrenovationen lægges i den rette container, da dette affald ikke må blandes med indholdet i de øvrige containere på genbrugspladserne.

Borgere, der på grund af vejret ikke får afhentet dagrenovationen, kan også lægge det ekstra affald i en kraftig affaldssæk. Affaldssækken sættes ved siden af affaldsbeholderen, så skraldemanden kan tage det med ved næste afhentning.

Der står fortsat en container til uafhentet dagrenovation ved kommunens omladestation på lossepladsen i Sdr. Hostrup, Flensborgvej 353. Her kan der også afleveres uafhentet dagrenovation.

Flishugning

Også kommunens tilbud til haveejere om flishugning stopper indtil videre.

Når vejret tillader det, fortsætter ordningen efter den planlagte ruteplan. Ruteplanen fremgår af affaldsfolderen ”Affald 2010” og kan også ses på www.forsyning.eu.

 

Senest redigeret af webredaktør den 05-02-2010
Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Telefon: 73 76 76 76 Fax: 73 76 76 77 post@aabenraa.dk Sikker post
skybrud.dk
.